Nuraghe som de hedder på Italiensk, er stentårne bygget af store sten. De ældste stammer fra en periode omkring 1400 år før vores tidsregning. Der er rester af 7-8.000 af dem på Sardinien. Man ved ikke meget om dem, eller hvad der blev af det ‘Nuraghiske’ folk. Der er ikke fundet skrifter, ting eller billeder der fortæller en historie - ud over almindelige bronzealder fund, potteskår etc. Teorierne går på vagttårne, beskyttelse, prestige og noget religiøst. De har ikke været beboet - folket har boet i runde huse omkring dem.
En fantastisk oplevelse, med en dygtig guide.
I mange år var der en bakke…
…i 50’erne gik nogle arkæologer igang med at udgrave den.
Her er hvad man fandt - nu på Unescos verdensarv liste.
….den skygge.
Brønd i bunden af midter tårnet.
Jeg kom igennem, der var belysning - og Tenna kiggede ned til mig:
Det krævede lidt overvindelse og vejrtrækningskontrol.
Modeller:
Folkets huse.
Arkæologerne fandt denne model, hvoraf men kunne se hvordan tårnene var udformede. Der er ingen ‘toppe’ bevaret.
Rester af loftbjælke, dateret ca. 1470 før tidsregning.
Menes at være brugt som brødstempler.
I 1700 tallet byggede nogle rige spanier dette hus.
Oven på dette (de må have manglet en vinkælder):
Som givetvis har set sådan ud:
Vi sluttede med at kigge på deres fine have.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar