På vej igen

Vi kørte mod øst og ville overnatte på en landfast ø, Sant Antioco, men alle camper faciliteter var lukkede - og lokummet skal jo tømmes. Så vi fandt et hyggeligt lille Agricampeggio, en olivenlund, nær Villamassagia lidt inde i landet igen. Her blev vi nogle dage. Nordpå til et andet Agriculture sted - der var lukket - og fortsatte derfor til Oristano. Hovedbyen for landbrug. En stor del af området er opdæmmet hav i en bugt. Firkantede, rektangulære marker i ens størrelser. Kæmpe kvægdrift. Gennemsnitsindtægten på Sardinien er højere end det øvrige Italien, og dette er et af de rige områder. Vi overnattede på en p-plads i et boligområde, og fik set byen og spiste god mad. Næste dag stod på strandtur til Arutas strand, der er fyldt med kvarts, og videre til Torra Vecchia - nok en samling sten. Vi sov ved siden af en kirke fra 600 tallet. Nu et vi nogle dage i ‘Edens Have’, hos et glad ungt tysk par med et par børn. En nystarten primitiv camperplads i en dejlig have, hvor de selv bor i  camper. Her er WiFi og VM i håndbold  

Der høstes oliven:

Og grilles kastanjer. 

Villamassargia:

Og hvor fanden har lagt en kirke, sørger gud for en kro. 

Religion fylder……

Flamingoer og bro over bugten - der kom heldigvis ingen modkørende

Fra google maps. 

Oristano:

God mad på restaurant med hvælvinger fra 1650:

Pocheret øg, bacon og lokal trøffel.  

En lille ‘sprutte’. 

Og højdepunket - rødt æselkød - jeg var overrasket, mørt, blødt og velsmagende. 

Arutas strand:

Noget af dette er kvarts?

Torre Vecchia:

Også her har Romerne efterladt nogle sten. 

600 tals kirke:

Godnat og sov godt. 

Måske er det Bethlehem:

Selv i Edens have er der brug for en vaskedag: