tirsdag den 19. marts 2024

Farvel Marokko

 Vi valgte at tage afsted med en gruppe fordi vi var usikre på camper liv i Marokko. Det et vi bestemt ikke mere. Et behageligt imødekommende folk, generelt mødt med venlighed og hjælpsomhed. Et smukt og spændende land, fattigt og med mangler i infrastrukturen, renovation mangler et stor løft, men der er fremdrift - skolerne er vel renoverede. Landet består af 60 % Berbere og 40 % Arabere - berberne består af flere etniske grupper der har samme kultur og sprog både i skrift og tale. De er idag muslimer, der er kommet med den arabiske ‘tilflytning’. De virker mere afslappede i forhold til ‘troen’ - hvilket vi både fik fortalt og kunne se på kvinde beklædningen. Når vi købte håndværk, blev der gjort meget ud af at fremhæve den berberiske kunst. Vi fornemmede ikke etniske konflikter, men det bliver understreget med meget stolthed, hvis man er berber. 

Det berberiske flag. 

De sidste billeder:
Casablanca:

Til min store skuffelse er dette sted kun 20 år gammelt. Indrettet af en amerikansk kvinde det ville gøre filmen til vikelighed. Den virkelige Rick’s Cafe var kulisser i Hollywood. Og jeg som troede, at filmen blev skabt af et virkeligt sted - øv. Nogle af vores rejsefæller besøgte stedet, og de sagde at stedet var tro mod filmen  - så vi kommer tilbage. 

NordAfrikas største indkøbscenter - uinteressant - med der var et stort akvarium…  



….og egen moske…

…og toilettet havde passende vaskefaciliteter, til inden bønnen. 

Campingpladsens faste beboer:




Nok en gravplads. 

Asilah:

Kold øl nr. tre på hele turen. 



Samlet afgang fra Tanger Med:



Farvel Marokko og tak - sukran (som det hedder lokalt)

Lottes fine tegning af vores tur. 

Og hvis vi var usikre på at rejse i en gruppe, så var der heller ikke grund til det. Det er berigende, at bevæge sig ud af egne cirkler, og møde folk man ellers ikke ville møde. Her er vi fælles om camper livet, og alle byder positivt ind. Det har været en fornøjelse at møde alle disse mennesker. Stor ros til FreeLifere - De Frit Levende - for en vel tilrettelagt tur og valg af  turledere, en glæde at høste af Jeres erfarringer. 

SUKRAN


Ingen kommentarer:

Send en kommentar

Sydney

På vej til Sydney havde vi en enkelt overnatning i en lille kystby der heddet Forester. Ikke meget at skrive om den, ud over at vi så nogle ...