Togtur

Tenna og jeg er enige om, at dette er den flotteste togtur, vi nogensinde har oplevet. Fra Diakofto til Kalavryta bevæger det sig et tog over 22 kilometer op i bjergene til 750 meters højde. Damptoget er udskiftet med et nyere eltog - sporafstanden er 75 centimeter så toget er lidt smalt. En fantastisk natur op igennem en smal kløft. Vi kørte gennem turneller, over broer, under udhæng og på stejle skrænter - heldigvis gik det ikke ret stærkt - turen tog en time hver vej. Vi kom op til en bjergby der kunne have været i alperne. Byen har en grum historie - den var hjemsted for modstandsfolk under anden verdenskrig, og da det var lykkedes dem at tilintetgøre en deling tyske soldater, blev hele byen groft straffet. Alle borgere blev samlet ved skolen - børn, kvinder og gamle blev lukket inde i skolen som der blev sat ild til, og mændene blev gennen ud på en bakke og skudt. Det lykkedes dog de indespærrede i skolen at slippe ud, og den tyske vagt lod dem gå. Største delen af byen blev brændt ned. Skolen er i dag genopbygget som krigsmuseum. 

Bjerget ville sikkert kunne fortælle en historie hvis ‘QR koden’ kunne aflæses. 

En lille station under vejs. 

Tidspunktet uret gik i stå, da kirken blev brændt. 

Kreativ gadebelægning. 

Der var musik på skolen, så vi blev nysgerrige.  Vi blev mødt af glade elever og lærere og fik straks stukket souvlaki spyd i hånden. Forklaringen var, at det var ‘Græsk torsdag’, som er midten af karnevalsugen, hvor man spiser masser af kød  - inden fasten. Karneval kommer i øvrigt ar det latinske carne-vale, som betyder ingen kød. 

Museet:

De skudte mænd. 

Den nedbrændte skole med navne. 

Bakken de blev skudt på d. 13.12.43

Skulptur der viser kvinder og børn der slæbte deres mænd og far til kirkegården. 

Museet.  

Tørsten skulle slukkes inden hjemturen. 

Noget af en oplevelse.